regler og betingelser

Nedenstående vilkår er gældende for alle aftaler indgået med os

Disse betingelser er skrevet for at beskytte begge parter, når der indgås en handel. Vi har opstillet et fælles regelsæt, så der ikke er nogen tvivl om, hvordan spillereglerne er. Dette er lavet for at danne et fælles grundlag for en god oplevelse.

aflysning

Ved aflysning af event efter aftalens indgåelse frem til 15 dage før dato for eventets afholdelse, faktureres 15 % af den samlede ordresum til dækning af projekttimer og administration.

Ved aflysning af event efter aftalens indgåelse fra 15 dage og frem til 3 dage før dato for eventets afholdelse, faktureres 50 % af den samlede ordresum.

Ved aflysning af event efter aftalens indgåelse 72 timer og frem til dagen for eventets afholdelse, faktureres 100 % af den samlede ordresum.

Aflysning skal ske via e-mail til den ansvarlige medarbejders e-mail, til kontakt@flyt-bar.dk samt et telefonopkald til 26 81 26 36. En telefonisk afbestilling alene er ikke gældende.

afrydning og opvask

FlytBar stiller gerne med personale til afrydning og opvask af glas under arrangementet. Dette afregnes ud over den oplyste pris for cocktailarrangementet. Med mindre andet er aftalt, er det arrangørens ansvar at sørge for personale til at tage sig af disse opgaver.

Hvis der mod forventning ikke er sørget for dette, vil FlytBar kunne kræve betaling for udførsel af dette arbejde efterfølgende.

ansvar for lokaler, gulve, inventar og materiel

FlytBar kan ikke stilles til ansvar for afdækning af sarte gulve og andet materiel og bygning. Det er kundens ansvar af afdække gulve, samt at fjern skrøbelig inventar og materiel. Ligeså kan FlytBar ej heller stilles til ansvar for ødelagt gulv, vægge eller møbler, som følge af spildte cocktails, øl eller ingredienser. Det er arrangørens ansvar at tage højde for dette i forbindelse med anvisning af baren og festens placering.

betalingsbetingelser

Vi fakturerer som udgangspunkt efter arrangementets afslutning, og betalingen skal være betalt inden for 8 dage. Vi forbeholder os dog retten til at fakturere 25 % af den aftalte pris og minimum 10.000,- ekskl. moms som depositum. Dette beløb refunderes ikke uanset om arrangementet skulle blive aflyst. Der fremsendes fakturaer fra vores bogholderi herfor.

Ved forsinket betaling af faktura vil kunden få fremsendt en betalingspåmindelse, som udløser et ekstra gebyr på DKK 100,00. Ved udeblivelse af betaling, vil fordringen blive sendt videre til vores inkassoafdeling, og der vil blive pålagt yderligere udgifter. Forfaldsdato på fakturaen er baseret på bestillingsdatoen, og kan udløbe på en hvilken som helst dato i måneden.

e-mail

Vi forbeholder os retten til til enhver tid at kunne kontakte dig på e-mail i forbindelse med din ordre. Det kan være i forbindelse med opfølgende salg, markedsføring eller andre forespørgsler.

endeligt booket arrangement

Et arrangement er ikke booket, før FlytBar har modtaget en underskrevet godkendelse af tilbuddet via Contractbook.

erstatning

Hvis der som følge af gæsters enten uagtsomme eller forsætlige opførsel sker skade i større omfang på FlytBars materiel, vil arrangøren blive stillet til ansvar for dette, og vil efterfølgende blive faktureret for ødelagt eller beskadiget glas og materiel. En eventuel erstatningssag vil være Flyt-Bar uvedkommende.

Ved større skade forstås ødelagt eller beskadiget glas eller materiel til en værdi der overstiger 2 % af den samlede kontraktsum eller DKK 200,00.

Arrangøren skal være gjort opmærksom på skaderne og den efterfølgende ekstrafakturering den følgende arbejdsuge efter afholdt arrangement.

forsinkelse

Er Kunden årsag til, at arrangementet ikke kan starte til den aftalte tid, er FlytBar berettiget til fuld betaling og Kunden er ej heller berettiget til erstatning.

fortrydelsesret

Ifølge dansk lovgivning er der ingen fortrydelsesret på levnedsmidler og andre varer til husholdning.

kuvertantal

Vi skal senest vide antallet af gæster senest 15 dage før begivenheden. Har underleverandører andre betingelser, gælder disse i forhold til senest tilbagemelding. Hvis gæsteantallet falder inden for denne tidsramme, betales det fulde beløb, som aftaltes ved ordrebekræftelsen.

Skulle der være flere gæster, end der er bestilt kuverter til, forbeholder vi os retten til af efterfakturere de ekstra antal kuverter, som har været til stede. Alle gæster, der er til stede til arrangementet, skal være indbefattet af aftalen, med mindre andet er aftalt pr. e-mail.

Såfremt kuvertantallet falder med mere end 10 %, forbeholder vi os retten til at genforhandle kuvertprisen.

køb af ekstra timer

Muligheden og prisen for køb af ekstra timer aftales på forhånd.

køkkenfaciliteter

Der skal stilles, om muligt, køkkenfaciliteter til rådighed, som giver FlytBar mulighed for løbende og afslutningsvis at rengøre og pakke medbragt udstyr og glas.

Såfremt dette ikke er muligt, skal FlytBar være gjort opmærksom på dette, og en ekstra udgift til arrangementet kan forventes indregnet i prisen.

log og cookies

Log-statistik bruges hos FlytBar ApS. Vi bruger Google Analytics til at indsamle information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har haft, hvor de kommer fra, hvilken del af websitet, de benytter, og meget andet.

På vores hjemmeside www.flyt-bar.dk anvendes statistikken alene med det formål at optimere hjemmesiden og dennes funktionaliteter. Log-statistikken bruges også til at skabe øget brugervenlighed.

FlytBar ApS benytter også Google AdWords Conversion til at se, hvor høj en værdi, vores betalte reklamer har for os.

Cookies kan blive anvendt, når du besøger www.flyt-bar.dk.

lovvalg og værneting

Alle købsaftaler i henhold til ordrebekræftelse indgås på dansk og efter dansk lovgivning. Enhver tvist om køb via FlytBar ApS og om disse vilkår skal indbringes for byretten i København.

personoplysninger

FlytBar ApS er ansvarlig for håndteringen af de personoplysninger, der oplyses af vores kunder. Vi behandler alle kundens personoplysninger strengt fortroligt og disse opbevares krypteret. Oplysningerne opbevares i op til 5 år i henhold til gældende GDPR-lovgivning. Vi følger persondataloven, hvilket betyder, at du til enhver tid har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig som kunde.

Du kan få adgang til oplysningerne ved at sende en e-mail til os på kontakt@flyt-bar.dk. Det er udelukkende personer, der er tilknyttet FlytBar ApS, der har adgang til disse data, som indbefatter dine bestillinger og hvilke adresser, du kunne have bestilt varer til.

reklamation

Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som fælge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Reklamerer du inden to måneder efter manglen er opdaget, anses reklamationen som værende rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af væren, når reklamationen er berettiget.

Ønsker du at reklamere over et produkt, bedes du kontakte os på kontakt@flyt-bar.dk.

referencer

Vi elsker at vise os frem. Det gør vi ved at have en offentlig liste over vores store kunder. Dette gør, at vores kunder kan se, hvem vi har handlet med.

Hvis du som kunde ikke ønsker at blive skrevet på denne referenceliste, skal du frasige dig dette i en e-mail til den ansvarlige medarbejders e-mail eller til kontakt@flyt-bar.dk.

restriktioner

Skulle der være restriktioner udstedt af regeringen, som forhindrer afholdelse af eventet, aflyses arrangementet uden hæftelse.

sociale medier

Du giver automatisk samtykke til, at vi må tage billeder og optage video til brug på vores sociale medier.

Såfremt du ikke ønsker at give samtykke til dette, skal du skriftligt skrive dette til kontakt@flyt-bar.dk, og angive dato for dit event, kontaktpersonens navn og firmanavn for bookingen.